B.C. ÆBLET
Læreplan og BMV
Opdateret den 31. oktober 2011

Børnecentret Æblets pædagogiske læreplaner og Børnemiljøvurdering.

 

Barnets alsidige personlige udvikling

Sammenhæng:

I B.C. Æblet mener vi, at pædagogik handler om at prioritere det gode børneliv samt barnets udvikling. Da et højt selvværd er en forudsætning for at kunne opnå en høj livskvalitet samt at kunne udvikle sig på en konstruktiv måde, mener vi, at en af vores fornemmeste opgaver er at fremme barnets selvværd.

Mål:

Vores mål er, at barnets selvtillid og selvværd højnes, så det oplever at have et godt børneliv samt har et solidt fundament for videre udvikling. Vi ønsker, at barnet bliver selvhjulpent samt bliver rustet til fremtidens udfordringer.

Tiltag:

·          Vi vil forsøge at højne barnets selvtillid ved at tilpasse forskellige aktiviteter til barnets niveau. Vi vil med andre ord forsøge at give barnet succesoplevelser, så det får mod på at prøve kræfter med endnu større udfordringer, hvorved dets udvikling kan fremmes.

·          I forbindelse med morgengymnastikken vil vi opfordre barnet til at synge for de andre, da langt de fleste børn oplever dette som en succesoplevelse.

·          Vi vil arbejde på at fremme barnets selvværd ved at være nærværende og omsorgsydende. Vi vil anerkende og acceptere barnet og dets følelser, så det får en oplevelse af, at det er værdifuldt. Vi vil støtte og vejlede barnet, så det føler sig trygt og godt tilpas. I løbet af børnehavetiden vil det enkelte barn deltage i et Falck førstehjælpskursus, som har til formål at lære barnet at hjælpe og yde omsorg for andre.

·          Vi vil opfordre barnet til at prøve selv, inden det får hjælp. Vi er således af den opfattelse, at barnet kan meget mere, end det selv tror, hvorfor det kan få en masse succesoplevelser ved at prøve selv først. Barnet bliver hurtigere selvhjulpent og mindre afhængig af andre.

Tegn:

·          Vi vil gerne opleve, at barnets selvtillid og tro på sig selv vokser. Vi vil gerne se børn vise lyst til at prøve kræfter med nye udfordringer samt vise glæde ved at udvikle sig.

·          Vi vil gerne opleve, at barnets selvfølelse udvikler sig i positiv retning. Vi ser gerne, at barnet tør stå frem i større forsamlinger og vise sin personlighed. Vi ønsker, at det enkelte barn skal føle sig anerkendt, accepteret og betydningsfuldt.

·          Vi ser gerne, at barnet bliver selvhjulpent og først beder om hjælp, når det har prøvet selv.

Evaluering:

Fælles for alle se nederst..

 

Sociale kompetencer

Sammenhæng:

I Æblet mener vi, at gode sociale kompetencer er en forudsætning for at kunne indgå i nære anerkendende relationer med andre mennesker. Vi mener således, at disse kompetencer er altafgørende for udviklingen af et højt selvværd hos det enkelte barn. Vi mener, det er betydningsfuldt, at barnet lærer empati og at yde omsorg for andre.

Mål:

Vores mål er, at barnet tilegner sig gode sociale kompetencer. Vi ønsker, at barnet lærer at respektere, anerkende og forstå andre mennesker. Vi har som målsætning, at barnet bliver stadig dygtigere til at kommunikere samt lærer at indgå i forpligtende fællesskaber – herunder lærer at håndtere konflikter.

Tiltag:

·          Vi vil arbejde på, at barnet lærer at respektere, anerkende og forstå andre. Gennem højtlæsning og daglige samlinger i børnehavegrupperne ønsker vi at lære barnet at lytte og vente på tur, samtidig med at vi vil gøre opmærksom på nødvendigheden af, at man give plads til forskellighed og hinanden. Vi vil igangsætte forskellige lege og sanglege, som kræver, at børnene samarbejder på forskellig vis. Disse kompetencer har efter vores overbevisning stor betydning for, hvordan barnet blandt andet klarer overgangen fra børnehave til skole.

·          Vi vil arbejde på, at barnet lærer at indgå i anerkendende relationer med andre mennesker. Da barnet gennem leg stifter bekendtskab med mange af de sociale kompetencer, som kræves for at kunne indgå i sådanne fællesskaber, mener vi, at det er vigtigt, at børnene får rig mulighed for at lege, uden at de voksne griber ind. Som følge heraf prioriterer vi fri leg højt. Vi er imidlertid bevidste om, at mindre børn ofte har vanskeligt ved at løse konflikter på egen hånd, hvorfor vi i forbindelse med konflikthåndtering vil forsøge at råde og vejlede. Vi vil forsøge at lære barnet at udtrykke sine følelser, tanker, ønsker og behov. Vi vil lære det at sige fra og sætte grænser.

·          Vi vil hjælpe barnet med at indgå venskaber med andre mennesker samt gøre det bevidst om vigtigheden af, at vi er gode ved hinanden. Vi vil tale med barnet om, hvilke følelser forskellige handlinger kan fremkalde. Med jævne mellemrum vil vi eksempelvis snakke om mobning i rundkredsen i børnehavegrupperne.

·          Vi vil arbejde på, at barnet bliver opmærksomt på vigtigheden af, at man hjælper hinanden, hvis der opstår uheld. I løbet af børnehavetiden deltager alle børn eksempelvis i et Falck-kursus.

·          Vi vil gøre barnet opmærksomt på, at alle har et ansvar for, at et fællesskab fungerer. Som følge heraf vil vi blandt andet kræve, at barnet hjælper til med forskellige praktiske gøremål såsom borddækning og oprydning.

Tegn:

·          Vi vil gerne se, at barnet respekterer og anerkender andre mennesker. Vi vil gerne opleve, at barnet accepterer, at de andre børn også skal høres og have opmærksomhed. Vi ønsker, at barnet viser hensyn, lytter og giver plads til forskellighed.

·          Vi vil gerne opleve, at barnet bliver stadig dygtigere til at indgå i forpligtende fællesskaber. Vi ønsker at se, at børnene i fællesskab bliver i stand til at løse konflikter uden voksenindblanding, og vi taler pænt til hinanden samt tør sige fra og sætte grænser.

·          Vi vil gerne opleve, at barnet forsøger at indgå venskaber med andre mennesker samt forstår vigtigheden af, at vi undgår modning.

·          Vi vil gerne opleve, at børnene begynder at drage omsorg for hinanden samt tager hånd om hinanden, hvis der opstår uheld. Ligesom vi gerne vil se, at de viser medfølelse.

·          Vi vil se børn, der er bevidste om, at de har et ansvar for, at et fællesskab fungerer. Vi ser gerne, at barnet ønsker at tage del i dagligdagens praktiske gøremål samt nyder at indgå i forpligtende fællesskaber.

Evaluering:

Se nederst…

 

Sprog

Sammenhæng:

I Æblet mener vi, at det er vigtigt, at barnet tilegner sig gode sproglige kompetencer, så det er i stand til at kommunikere med andre mennesker og indgå i nære selvværdsgivende relationer. Vi mener, det har stor betydning for barnets trivsel og udvikling, at det lærer at udtrykke sine følelser, tanker, ønsker og behov.

Mål:

Vores mål er, at barnet tilegner sig gode sproglige kompetencer, så det bliver i stand til at kommunikere verbalt og nonverbalt. Vi har ambitioner om, at det enkelte barn lærer at udtrykke sine følelser, tanker, ønsker og behov. Vi ønsker, at barnet bliver motiveret til at udvikle sit sprog samt får vakt sin nysgerrighed.

Tiltag:

·          Vi vil arbejde på, at barnet bliver stadig dygtigere til at kommunikere verbalt og nonverbalt. I forbindelse med morgengymnastikken vil vi eksempelvis bruge vores kropsprog til at understøtte musikteksternes indhold. Vi vil synge, lave sanglege og øve rim og remser, så barnet får udvidet sit ordforråd samt stifter bekendtskab med sprogets rytmer.

·          Vi vil opfordre barnet til at sætte ord på sine følelser, tanker, ønsker og behov. I forbindelse med højtlæsning vil vi spørge ind til barnets oplevelse af bøgernes indhold, ligesom vi under børnehavegruppernes daglige samlinger i fællesskab vil sætte ord på de reaktioner, som forskellige hændelser fremkalder. Vi vil opfordre barnet til at fortælle om, hvad det har oplevet samt spørge ind til specifikke detaljer. Vi vil informere forældrene om, hvad barnet oplever i Børnecentret Æblet samt spørge ind til, hvad der sker i familien, så vi har indblik i, hvad der optager barnet.

·          Vi vil forsøge at motivere barnet til at tilegne sig sproglige kompetencer samt sørge for, at det får vakt sin nysgerrighed. Ved at udvælge spændende og interessant litteratur, sange, rim og remser, som vi mener passer til barnets niveau, ønsker vi at fremme dets interesse.

·          Vi vil præsentere barnet for skriftsproget, da vi mener, at et vist kendskab til bogstaver er gavnligt for barnet, når det skal starte i skole. I fællesskab vil vi lave skilte med navne og ugedage. Ligesom begge børnehavestuer har et alfabet hængende på væggen.

·          Såfremt forældrene ønsker det, vil vi sprogteste barnet, så eventuel sprogstimulering kan igangsættes. Testen vil tilbydes, når barnet er ca. 3 år.

·          I tilfælde af at barnet har et særligt behov for sprogstimulering, vil vi sammen med forældrene sørge for, at den nødvendige hjælp tilbydes.

Tegn:

·          Vi vil gerne opleve, at barnet udvikler sig sprogligt – verbalt såvel som nonverbalt. Vi ønsker, at barnet deltager aktivt i morgengymnastikken, sang, sanglege samt rim og remser.

·          Vi vil gerne opleve, at barnet sætter ord på følelser, tanker, ønsker og behov samt tager del i samtaler om dagligdagens oplevelser. Vi vil gerne opleve børn, der ytrer ønske om højtlæsning samt nyder at blive udfordret sprogligt.

·          Vi vil gerne opleve, at barnet er nysgerrigt samt viser glæde ved at udvikle sig og lære talesprog, kropssprog og skriftsprog.

Evaluering:

Se nederst…

 

Krop og bevægelse

Sammenhæng:

I Æblet mener vi, at sunde børn er glade børn. Da vi gerne vil være med til at styrke børnenes trivsel og selvværd, prioriterer vi deres sundhed højt. Da sundhed er et spørgsmål om fysisk, psykisk og social velbefindende og funktion, mener vi, det er vigtigt at fokusere på krop og bevægelse.

Mål:

Vores mål er, at barnet udvikler sig finmotorisk såvel som grovmotorisk, så det er selvhjulpent, når det forlader børnehaven. Vi ønsker, at barnet udvikler bevægelsesglæde, så fundamentet for en sund livsstil er lagt.

Tiltag:

·          Vi vil udfordre barnets finmotorik. Vi vil igangsætte aktiviteter, hvor barnet skal klippe, klistre, male og tegne. Når barnet skal have tøj af og på, vil vi opmuntre det til at prøve selv: Knappe bukser, spænde livrem, lyne flyverdragt osv. Herudover vil vi giver barnet rig mulighed for at lege med forskellige former for perler.

·          Vi vil stimulere barnets grovmotorik. To formiddage om ugen (tirsdag og torsdag) afholdes der morgengymnastik, hvor der er udfordringer for enhver. Med jævne mellemrum vil vi gå lange ture samt igangsætte sanglege og forskellige former for bevægelseslege. En gang om året vil vi  afholde et længevarende tema, som har sundhed og kroppens funktioner som fokus. I forbindelse med af- og påklædning vil vi også opmuntre barnet til at prøve selv, ligesom det selv skal (prøve at) kravle op på pulsebordet, når det skal skiftes.

·          På to af stuerne har vi tumlepuder som vi naturligvis benytter til at udfordre barnets motorik.

·          Vi vil så vidt muligt sørge for, at alle børn kommer udenfor hver dag. Æblet har en dejlig stor legeplads, som kan udvikle ethvert barns motorik. Med jævne mellemrum vil vi tage barnet med på lokalområdets øvrige legepladser.

·          Vi vil inspirere og motivere barnet til at bevæge sig. Ved at igangsætte sjove lege og aktiviteter ønsker vi at give barnet bevægelsesglæde.

·          Da kroppens funktionsevne i høj grad hænger sammen med den kost, vi indtager, har vi valgt, at barnet hver dag skal have sund og nærende mad, når det er i institutionen. Vi har derfor en madordning, der hver dag præsenterer barnet for spændende dufte og nye smagsoplevelser.

Tegn:

·          Vi vil gerne se, at barnet udvikler sig finmotorisk såvel som grovmotorisk og bliver selvhjulpent. Vi ønsker, at barnet tør udfordre sig selv samt tør tage imod udfordringer fra andre. Vi vil gerne opleve, at barnets selvtillid og selvværd vokser, i takt med at barnet tilegner sig stadig flere kompetencer.

·          Vi vil gerne opleve, at barnet nyder at bevæge sig og bruge sin krop.

·          Vi vil gerne opleve, at barnet er åbent overfor nye smagsoplevelser samt viser interesse for de aktiviteter, som foregår i køkkenet. Vi vil gerne se, at barnet får et sundt forhold til mad og tør smage.

Evaluering:

Se nederst….

 

Natur og naturfænomener

Sammenhæng:

I Æblet mener vi, at naturen og forskellige naturfænomener giver det enkelte barn oplevelser, som har stor betydning for dets identitetsdannelse. Vi mener, at det er vigtigt, at barnet opnår forståelse og respekt for alt levende – dyreliv såvel som planteliv. Gennem dette kendskab lærer barnet at værdsætte naturen, dens kræfter og muligheder.

Mål:

Vores mål er, at barnet opnår respekt og forståelse for alt levende samt naturens gang. Vi har ambitioner om, at det enkelte barn opnår glæde ved at færdes i naturen og værdsætter de oplevelser, naturen byder på.

Tiltag:

·          Vi vil arbejde på, at barnet opnår respekt og forståelse for natur og naturfænomener. Vi vil låne bøger om dyr, planter og naturfænomener. Vi vil læse højt for barnet samt tale om bøgernes indhold.

·          Vi vil arbejde på, at det enkelte barn får kendskab til årets gang. Vi vil snakke om og følge de skiftende årstider samt gøre barnet opmærksom på, hvad der er hensigtsmæssig påklædning under de skiftende vind- og vejrforhold. Vi vil så vidt muligt være ude hver dag.

·          Vi vil opfordre barnet til at rydde op i naturen. Én gang om ugen vil vi sammen med alle børnene foretage en grundig oprydning af legepladsen, så barnet bliver bevidst om vigtigheden af, at man rydder op efter sig selv. Vi vil bestræbe os på, at det enkelte barn i løbet af dets tid i børnehaven deltager i mindst et af Miljøcentrets affaldskurser.

·          Vi vil være positivt indstillet overfor udendørsaktiviteter og ophold i naturen – uanset vind og vejr.

·          Vi vil give barnet mulighed for at få naturoplevelser. Sammen med barnet vil vi udforske, undersøge og sanse. Vi vil hoppe i vandpytter, lege med mudder og vand, studere insekter og samle blade. Vi vil tage på kælkebakke, lave kastanjedyr og lege/undersøge snegle, bænkebidere og mariehøns. Sammen med barnet vil vi undre os og skabe gode betingelser for at alle får deres nysgerrighed stillet.

·          Vi vil bestræbe os på, at barnet får mulighed for at møde dyrene i deres eget element. Vi vil tage barnet med i zoologiskhave, på bondegårdsbesøg, på ture i skoven og til kanalen. Når det er muligt vil vi arrangere besøg fra Fjord & Bæltcentret .

Tegn:

·          Vi vil gerne se, at barnet udviser respekt for alt levende. Vi vil gerne opleve, at barnet viser interesse for dyreliv såvel som planteliv samt deltager i samtaler om natur og naturfænomener.

·          Vi vil gerne opleve, at det enkelte barn har kendskab til årets gang og de skiftende årstider. Vi ønsker, at barnet skal forstå sammenhængen mellem gummistøvler og regnvejr – flyverdragt og frostvejr – sandaler og sommervejr.

·          Vi vil gerne opleve, at barnet udviser hensynsfuld adfærd, når vi færdes i naturen. Vi ønsker, at barnet er opmærksom på at rydde op efter sig selv og ikke efterlader affald.

·          Vi vil gerne opleve, at barnet viser glæde ved at udforske, undersøge og sanse. Vi vil gerne se, at barnet nyder at hoppe i vandpytter og lege med mudder.

·          Vi vil gerne se, at barnet glæder sig til at komme på ture ud i naturen og efterfølgende fortælle om de oplevelser, det har haft.

Evaluering:

Se nederst….

 

Kulturelle udtryksformer og værdier

Sammenhæng:

I  Æblet mener vi, at kendskab til kulturelle udtryksformer og værdier fremmer barnets evne til at kunne indgå i anerkendende og selvværdsgivende relationer med andre mennesker. Vi mener således, at barnet gennem forståelse for kultur, normer og værdier får skabt et fundament for samvær med andre.

Mål:

Vores mål er, at barnet opnår almen viden om kulturelle udtryksformer og værdier. Herunder kendskab til traditioner, almindelig god opførsel samt hverdagslivet.

Tiltag:

·          Vi vil arbejde på, at det enkelte barn opnår viden om kulturelle udtryksformer og værdier. Vi vil tage barnet med på biblioteket, hvor vi blandt andet vil låne klassikere såsom H. C. Andersens eventyr, Astrid Lindgrens fortællinger og Halfdan Rasmussens rim og remser. Gennem sanglege, gamle lege og højtlæsning vil vi forsøge at bevidstgøre barnet om forskellige kulturer, normer og værdier. Vi vil tage på ture ud af huset, de største børn tager på museumsbesøg. En gang om året afholder vi et førstehjælpskursus i børnehaven.

·          Vi vil arbejde på, at det enkelte barn får kendskab til traditioner såsom jul, fastelavn og påske. I forbindelse med julen vil vi blandt andet lave nisser og julegaver til forældrene, synge julesange samt holde børnejulefrokost og lave Luciaoptog. Til fastelavn vil vi lave fastelavnspynt, mens vi til påske sår karse og holder påskefrokost. Under disse højtider vil vi gøre barnet opmærksomt på, hvorfor vi holder netop disse traditioner. I forbindelse med fødselsdage vil vi naturligvis også fejre det enkelte barn.

·          Gennem vores egen adfærd vil vi forsøge at lære barnet om almindelig god opførsel. Vi vil være gode forbilleder ved at hilse pænt på hinanden, tale ordentlig og udvise god bordskik. Vi vil forsøge at skabe ro omkring måltiderne og hjælpe hinanden.

·          Vi vil arbejde på, at barnet får forståelse for, hvordan et hverdagsliv fungerer. Vi vil lære barnet at opretholde en god hygiejne samt opfordre barnet til at hjælpe til i forbindelse med huslige pligter. Herunder oprydning.

Tegn:

·          Vi vil gerne opleve, at barnet viser interesse for de kulturelle udtryksformer og værdier, som vi præsenterer. Vi vil gerne se, at barnet glæder sig til at komme på tur, ytrer ønske om højtlæsning og deltager aktivt i sanglege og andre aktiviteter.

·          Vi vil gerne opleve, at barnet glæder sig til de årlige tilbagevendende højtider og traditioner samt udviser forståelse for deres eksistens.

·          Vi vil gerne se, at barnet opfører sig ordentligt. Herunder taler pænt,  viser god bordskik. Vi vil gerne opleve at der er længe imellem at de voksne skal hæve stemmen.

·          Vi vil gerne se barnet vise interesse for hverdagslivets krav og forudsætninger. Desuden vil vi gerne se at bønene vasker hænder efter toiletbesøg og inden de skal spise.

Evaluering:

 

 

 

 

Børn med særlige behov.

Evaluering på alle seks ”kasser” sker på stuemøder, hvor det enkelte barn bliver ”vendt”. Vi bruger  ”Barnets bog” som er udarbejdet af Æblet selv. Vi bruger ”Børnelinealen” som er udarbejdet af Børne-Ungeafd. I Odense. Derudover laves der skolemodenhedstest på de større børn. Overordnede pædagogiske punkter evalueres på personalemøder og pædagogisk weekend. Ved forældrekonsultationer vendes de ting som er relevant for videre udvikling af barnet.

 

Når vi står med et barn med et specifikt behov, gør vi meget i ”særlige  iagttagelser,” dette gælder så hele huset, og vi laver handlingsplan for, hvad der så skal ske. Vi snakker med forældrene om hvad de ser, føler og efter enighed med dem handler vi på det enkelte barn. Det er her vi muligvis søger eksperthjælp.

 

 

 

 

Vuggestuens læreplaner

Barnets alsidige personlige udvikling.

Sammenhæng:

Vi tror på, at pædagogik handler om at prioritere det gode børneliv samt barnets udvikling. Vi vil støtte op hvor barnet er i sin personlige udvikling og stimulere det enkelte barn til videre udvikling.

Mål:

Vi ønsker at børnene bliver selvstændige, selvhjulpne, omsorgsfulde og initiativrige.

Tiltag:

Vi vil forsøge at højne barnets selvtillid ved at tilpasse aktiviteter til barnets niveau. Vi vil give barnet succesoplevelser så det får mod på at prøve kræfter med endnu større udfordringer, hvorved dets udvikling kan fremmes. Vi vil arbejde på at fremme barnets selvværd ved at være nærværende og omsorgsfulde. Vi vil anerkende og acceptere barnet og dets følelser så det får en oplevelse af at det er værdifuldt.

Tegn:

At barnet siger til og fra. At barnet ex. Reagere hvis et andet barn er ked af det.

 

Sociale kompetencer.

Sammenhæng:

Vi mener at sociale kompetencer er evnen til at indgå i relationer og samspil med andre. Det handler om evnen til at give og tage, evnen til at kunne vente på sin tur. De social færdigheder forudsætter empati og giver børnene evnen til at læse andre mennesker og knytte venskaber.

Mål:

At sikre barnets anerkendelse og at det respekteres som den person det er og at det oplever at det hører til. Udvikler empati for andre.

Tiltag:

Vi vil hjælpe barnet med at sætte ord på dets følelser, handlinger og dets behov. Derudover vil vi hjælpe barnet med at deltage aktivt i fællesskabet samt at skabe relationer indbyrdes.

Vi hjælper barnet med konfliktløsning ved at tale om hvad det gør ved barnet selv og det barn det er i konflikt med, dette gøres ved at den voksne sætter ord på de, der emotionelt udtrykkes af barnet. Vi vil endvidere inddrage barnet i hverdagens gøremål som borddækning, oprydning og hjælpe hinanden. Vi vil dele børnene op i mindre grupper hvor vi ex. Går tur og laver kreative ting.  Den pædagogiske rolle i det socialt inkluderende miljø er at udgøre et link mellem barnet og omverden. Vi italesætter og oversætter signaler og spilleregler for deltagelse og skaber veje for deltagelse i en guidende og vejledende sprogtone.

Tegn:

At barnet viser forståelse for samspillet i relationen, ved at inddrage andre i sin leg, opsøge andre, bede om hjælp til at løse konflikter.

Sprog.

 

Sammenhæng:

Vi mener at det er vigtigt, at barnet bliver i stand til at kommunikere med andre mennesker og udtrykke deres følelser og behov.

Mål:

Vores mål er at barnet tilegner sig gode sproglige kompetencer, så det bliver i stand til at kommunikere verbalt og nonverbalt. Vi har ambitioner om, at det enkelte barn lærer at udtrykke sine følelser, tanker, ønsker og behov. Vi ønsker at barnet bliver motiveret til at udvikle sit sprog samt får vakt sin nysgerrighed for sproget.

Tiltag:

Vi har morgensamling hvor vi synger og bruger fagter. Vi har lavet nogle ”sangkasser” indeholdende tøjdyr, hver kasse er udsmykket så det associerer til et bestemt dyr og sang, ex. Mariehønen evigglad. Vi vil benytte rim og remser, samt sange, for at give børnene større sproglig forståelse. Endvidere vil vi som voksne sætte ord på dagligdags ting, som farver, hvor maden er fra, dyrelyde, snakker om barnets egen familie ved hjælp af et ”hus” vi har hængt op hvor de har billeder af deres familie. 

Tegn:

Vi vil gerne opnå at barnet begynder at få sproglige færdigheder og disse udvikles, at barnet viser det, forstår os ,viser det ved at reagere på enkelte sætninger. At barnet viser os med deltagelse i morgensamling og højtlæsning at det er nysgerrigt.

Krop og bevægelse.

 

Sammenhæng:

Vi mener at sunde børn er glade børn. Da vi gerne vil være med til at styrke børnenes trivsel og selvværd, prioriterer vi deres sundhed højt. Da sundhed er et spørgsmål om fysisk, psykisk og social velbefindende og funktion, mener vi, det er vigtigt at fokusere på krop og bevægelse.

Mål:

Vores mål er, at øge børnenes kropsbevidsthed og samtidig øge glæden ved at bruge kroppen. Børnene lærer herved hvor meget de kan og tør. Samtidig giver det børnene mulighed for at udforske deres sanser. De største vil vi guide med af- og påklædning så vi derved udvikler den kompetence som vil udruste dem til at begynde i børnehaven.

Tiltag:

Vi vil snakke og synge om kroppen, hvor er øjne, næse, mund, mave osv. For på den måde at have fokus på kroppen. Vi tegner, maler, klipper og klistre med børnene. De lægger puslespil og leger med legoklodser.  Legepladsen giver børnene mulighed for at gynge, løbe, rutsje, klatre, cykle og lege med sand. Vi bruger kælderen til at tumle i store puder. Tirsdag og torsdag formiddag deltager vi i morgengymnastik med hele institutionen, derudover går vi ture i lokalområdet. 

Kroppens fysiske præsentationsevne og hjernens mulighed for læring er afhængig af kosten, derfor er institutionens madordning indeholdende sund og nærende kost, samtidig med at barnets sanser bliver præsenteret for spændende syn, dufte og smagsoplevelser. Vi vasker hænder før vi spiser.

Tegn:

At børnene tør udfordre og bruge deres krop.

Vi vil gerne opleve at barnet er åbent overfor nye smagsoplevelser og at barnet tør smage på maden.

 

 

Natur og naturfænomener:

 

Sammenhæng:

Vi mener at naturen giver det enkelte barn oplevelser, som har stor betydning for dets identitetsdannelse. Vi vil give børnene muligheden for at interessere sig for naturen og opleve den som et rum for leg, sjov og masser af udfordringer.

Mål:

At børnene oplever naturen som spændende, sjov og udfordrende. At børnene gør sig erfaringer med naturen og oplever naturen på alle forskellige årstider.

Tiltag:

Vi vil bestræbe os på at være ude i naturen i alt slags vejr så børnene kan opleve naturen på alle måder og opleve de 4 årstider. Vi opmuntrer børnene til at lege med sand, sne, mudder og hoppe i vanspytter. Vi giver os tid til at undre os over de små ting børnene finder i naturen. En sten, en mariehøne, et blad, etc.

Tegn:

Børnene viser glæde ved at være i naturen. Børnene syntes det er sjovt, udfordrende og spændende at være ude i alt slags vejr. Børnene mærker regn, sol, sne og blæst. Børnene hopper i vandpytter, går på sand/græs etc.

Kulturelle udtryksformer og værdier:

 

Sammenhæng:

Vi forstår kulturelle udtryksformer og værdier som traditioner og normer i den danske kultur.

Mål:

Vores mål er at barnet opnår almen viden om kulturelle udtryksformer og værdier. Herunder kendskab til traditioner, almindelig god opførsel samt hverdagslivet.

Tiltag:

Vi vil arbejde på at børnene får afprøvet kreative udtryksformer herunder traditioner såsom påske hvor vi vil klippe påskepynt. Evt. så karse og holde påskefrokost. I forbindelse med julen laver vi juleting og laver julegaver til forældrene og danser om juletræet. Til fastelavn laver vi fastelavnsting samt slår katten af tønden. I forbindelse med fødselsdage vil vi naturligvis fejre det enkelte barn. Vi vil tage på ture ud af huset ex. På biblioteket og kigge på bøger. Vi vil endvidere tage på tur til zoo og se på dyrene. Vi vil hver formiddag synge/læse med børnene.

Tegn:

Vi vil gerne opleve at barnet viser interesse for de kulturelle udtryksformer og værdier som vi præsentere dem for. Vi vil gerne se at barnet glæder sig til at komme på tur, ytre ønske om højtlæsning og deltager aktivt når vi synger og laver fagter.

 

Vuggestuens læreplaner evalueres på samme måde som børnehavens.

 

 

Social inklusion i BC. Æblet med fokus på børn med specielle behov

Vi arbejder med en særlig pædagogisk opmærksomhed på det sociale inkluderende miljø. 

Dette gør vi ved, at fremme et socialt inkluderende miljø,der indebærer et fokus på udvikling og læring gennem alles deltagelse, hvor børns forskellighed er en læringsbetingelse.

I vores hus møder vi ofte børn med særlige behov. Vores pædagogiske struktur med aldersopdeling gør, at hvert enkelt barn bliver iagttaget af flere personer, aldersopdelingen gør endvidere at personalets fokuspunkter er skærpet på denne aldersgruppes særlige ressourcer og kompetencer, så der lægges mærke til afvigelser i den normale udvikling. Vi føler vi er ret hurtige til at se hvis vi har et eller flere børn med særlige behov. For at sikre det alsidige perspektiv på barnet og børnegruppen, må man indsamle beskrivelser af situationer der lykkes og ikke lykkes. Beskrivelserne reflekteres systematisk med kollegaer, og bidrager hermed til vidensdeling. Herefter sættes der fokus på det enkelte barns udfordringer, dette gøres ved et tæt samarbejde med forældrene, hvor dialog og aftaler omkring fremadrettet initiativer og handlinger er fokuspunkterne. I det daglige gør alle det optimale for at tilgodese det enkelte barn og dets særlige behov. Vi samarbejder gerne tværfagligt, opsøger og henviser til ekspertviden og har erfaring med, at tidlig fokus og indsats virker, så hvert barn får den nødvendige og korrekte hjælp. Igennem denne erkendelse af, at have brug for ekspertviden vil personalet være i stand til og have redskaber til, at imødekomme barnets behov ved at anvende en pædagogik, der er centreret omkring det enkelte barn og dennes udfordringer. Desuden bruges vores læreplaner på alle børn. Vi arbejder aktivt i det inkluderende miljø med, at børnene knytter sig til hinanden og inddrager hinanden i fællesskabet. Dog skal man som pædagog tage ansvar for at tilrettelægge rammer for inklusion, og have fokus på egen rolle og praksis.

 

 

BØRNEMILJØVURDERING

Børnemiljøvurderingen skal omfatte

Det fysiske børnemiljø – (mulighed for bevægelse, fordybelse, ergonomi, pladsforhold, hygiejne, støj, lys og sikkerhed.)

Det psykiske børnemiljø – (fællesskaber, venskaber, inklusion, omsorg, tryghed, tillid og medbestemmelse).

Det æstetiske børnemiljø – (inspirerende, motiverende, udfordrende, behagelighed).

Vi har i 2010 fået bygget 180 kvadratmeter til institutionen, væltet nogle vægge og bygget om. Vi har ikke fået flere børn, men en meget lysere og mere indbydende institution hvor der er masser af plads. Vi har haft farvekonsulent på, så vores vægge har fået dejlige farver som er varme og hyggelige. Hele institutionen er blevet nymalet.

BMV udvalget består her i huset af en pædagog fra alle fire stuer samt lederen. Vi bruger iagttagelser og interviews af nogle enkelte børn fra de 3 grupper, den fjerde gruppe er vores førskolegruppe. Dem har vi udleveret et spørgeskema til hver, som de sammen med deres forælder skulle udfylde hjemme.

Børn: A-4,3år, B-4,6, C-4,5, D-4,3, E-4,5, F-3, G-2,11, H-3,2+  8 førskolebørn som benævnes med L, N, J, R, M, AI, FR, RI.

1.        Kan du fortælle hvilke sted i børnehaven der er rart at være når du er glad?

N, J, RI,AI, svarer muldvarpestuen, L, FR,F,D,  fællesrummet, H på tæppet i fællesrummet, G, dukkekrogen,M legepladsen, R hos Joan.

2.        Er der et sted at være som er bedst når man er ked af det?

AI og RI muldvarpestuen, B, C, på sofaen, R hos en voksen, M i køkkenet hos Joan, L i klatrestativet i puderummet, FR et sted hvor andre ikke kan finde mig, f.eks. bag et træ, N troldestuen.

3.        Hvor er det bedst at være når man vil lege stille?

A,C,D, troldestuen, B tegnebordet, F,H dukker i fællesrummet, G puslespil fællesrummet, AI, N, ude i gangene, RI, J, i sofaen med en bog, R på stuen og lege med puslespil, M på legepladsen ved vandet, L i junglestuen, FR under et bord.

4.        Hvor er det bedst at lege, når man vil lege vildt, løbe eller råbe?

A,B,C,D,E,N,AI,J,R,M,FR udenfor ,RI, L, puderummet, F,G,H fællesrummet.

5.        Hvor syntes du der er allerbedst at lege?

B,N,M, puderummet, A,D,E,AI,R,FR udenfor, C,J,RI muldvarestuen, L fællesrummet det nye legekøkken.

6.        Har du et sted hvor du absolut ikke kan lide at være?

7.        RI,M, vuggestuen (de larmer når de græder), J junglestuen, FR nede i bunden af legepladsen (der er ikke noget at lege med) AI ude i fællesrummet 3 svarede nej.

8.        Er der et sted/rum som du syntes kunne blive bedre? En ide til at lave et rum om?

N,R,L,J,RI,M nej, FR flere små kroge, C,AI en trampolin, AI,E en grøn fodboldbane, E golfbane, B spejlsommerfugl, A prinsesser på vinduerne, A motorcykler på væggen.

 

Handling på dette:

Fællesrummet har fået mere legetøj og klæd ud tøj. mht. computer er der ikke helt enighed i personalegruppen endnu om dette. Klatrevæggen er lavet i Troldestuen, så der kommer ikke flere op.

Konklussion; Ikke alle ønsker kan opfyldes. 

 

Evalueret aug.- oktober 2011

 

 

              

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 




Vis kort
B.C. Æblet | Sønderskovvænget 70 | 5270 Odense N  | 66189914  | aeblet@aeblet.dk
Gør denne side til din startside